Socialstyrelsen giver råd om misbrugsbehandling

Nu kan du se eller gense Socialstyrelsens oplæg om ændringerne i servicelovens § 101. Du kan også komme til informationsmøde om rusmiddelhandlingsmetoden MOVE.

Se eller gense ændringerne af § 101
Socialstyrelsen afholdt i december 2020 en virtuel temadag om ændringerne i servicelovens §101. Nu kan du se eller gense oplæggene, der introducerer til indholdet af lovændringerne, intentionerne med dem og den betydning, de har for praksis på området.

Ændringerne i § 101 indebærer, at der skal foretages en helhedsorienteret afdækning af borgerens problemer og behov, inden behandlingen bliver iværksat, og at der skal udarbejdes en behandlingsplan for alle borgere ved behandlingens start.

Se eller gense oplæggene – klik her 

Få hjælp til at implementere MOVE
Socialstyrelsen afholder et gratis virtuelt informationsmøde om metoden MOVE, hvor man kan høre om metodens indhold, resultater og implementering.

MOVE er en rusmiddelbehandlingsmetode specifikt målrettet unge mellem 15 og 25 år. Metoden har vist sig at være en effektiv i den individuelle ambulante behandling af unge, der har et behandlingskrævende misbrug af rusmidler. Halvdelen af de unge er stoffrie ni måneder efter indskrivning, trivslen er øget, de har færre opmærksomhedsproblemer, og de begår mindre kriminalitet.

 På informationsmødet kan man høre om hvordan man kan komme i gang med at anvende MOVE i rusmiddelbehandlingen til unge, og om den gratis kompetenceudvikling og implementeringsstøtte man kan søge om at få fra Socialstyrelsen.

Der er tilmeldingsfrist til informationsmødet den 23. marts 2021

Læs mere om MOVE og informationsmødet – klik her