Hvad kendetegner den gode anbringelse, og hvad skal man sætte fokus på for at videreudvikle kvaliteten på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder? Det er omdrejningspunktet for en ny udgivelse fra Socialstyrelsen, der bl.a. fremhæver betydningen af gode relationer og opbakning til skolelivet.
Formålet med vidensafdækningen er at få at større indblik i, hvilke konkrete faktorer der har betydning for et godt anbringelsesforløb og dermed også, hvad man skal rette blikket mod for at udvikle kvaliteten i anbringelsesstedernes praksis.
Hovedresultater af vidensafdækningen:
Forholdet til personalet er afgørende
Et af de områder, der fremhæves, er de anbragte børn og unges kontakt til personalet. Ifølge flere tidligere undersøgelser er et godt forhold mellem børnene/de unge og de voksne på anbringelsesstedet helt afgørende for trivslen, og en sådan relation kan understøttes af flere faktorer, fremgår det af den nye udgivelse. Konkret nævnes fx én til én-kontakt mellem børnene/de unge og de voksne på anbringelsesstedet og en vis grad af fortrolighed i relationen. Der kan være brug for vedholdenhed i kontakten fra de voksnes side, og der efterspørges også engagement og involvering. De voksne må meget gerne give af sig selv, og endelig er der brug for kontinuitet i medarbejdergruppen.
Skolegang og fritidsliv
Et andet centralt område, der beskrives i vidensafdækningen, er skolegangen. Forskning viser, at en god skolegang både er essentiel for et godt børneliv og samtidig den stærkeste beskyttelsesfaktor for, at børn får et godt liv som voksne. De unge, der er interviewet i forbindelse med kortlægningen, bekræfter i høj grad, at en god skolegang er afgørende, og at det er vigtigt, at anbringelsesstedet støtter op om deres skoleliv, fx ved at spørge til, hvordan skoledagen har været, tilbyde hjælp til lektier og deltage i forældremøder på skolen. Også fritidslivet er vigtigt, pointeres det, og her må personalet også meget gerne bakke op.
De fysiske rammer og retten til privatliv
Kortlægning viser, at gode fysiske rammer og mulighed for privatliv på anbringelsesstedet er afgørende. Det indebærer blandt andet, at anbringelsesstedet skal indrettes hyggeligt og hjemligt uden at bære alt for meget præg af at være en institution. Det indebærer, at man som barn eller ung har mulighed for at indrette sit eget værelse, og har mulighed for at have et privatliv. Det vil blandt andet sige ret til at bestemme hvem, der må komme ind på ens værelse og hvornår
Venskabsrelationer
Anbragte børn og unges venskabsrelationer udenfor og på anbringelsesstedet er afgørende for deres trivsel, og flere faktorer har betydning for anbragte børn og unges muligheder for at skabe venskabsrelationer. I kortlægningen fremhæves bl.a. vigtigheden af, at personalet opfordrer til at tage venner med hjem og hjælper med at gøre det hyggeligt og trygt, eller hjælper med transport til og fra venner.
Inddragelse
Både tidligere undersøgelser og interviewene, som er gennemført i forbindelse med vidensafdækningen, viser, at inddragelse og medbestemmelse er afgørende for børn og unges fornemmelse af en god anbringelse. De unge, der medvirker i afdækningen, vil gerne inddrages i både store og små beslutninger og opgaver på deres anbringelsessted. Fx i planlægningen af dagen, praktiske gøremål og aktiviteter.
Kontakt til familie og netværk
Af vidensafdækningen fremgår det, at det er vigtigt, at anbringelsesstederne støtter op om anbragte børns kontakt til forældre, søskende, bedsteforældre og øvrig familie og netværk under anbringelsen, så der er nogle bæredygtige relationer også efter anbringelsen. Det er eksempelvis vigtigt, at familien inviteres med til diverse arrangementer på anbringelsesstedet, så de kan følge med i børnenes liv, og at medarbejderne holder løbende kontakt med forældrene under anbringelsen og orienterer om både de gode og dårlige historier fra børnenes hverdag.