Socialtilsyn arbejder i blinde, når de ikke har målgruppen for øje

Indlægget er bragt i Socialmonitor d. 4. januar 2024.

Selveje Danmark: Socialtilsyn arbejder i blinde, når de ikke har målgruppen for øje  

Tilsyn skal have det rette fokus, så både tilsyn og tilbud ikke bruger unødvendige ressourcer på bureaukrati og dokumentation, der hverken bidrager til læring eller kvalitetssikring af tilbuddets indsatser. Udgangspunktet skal være at sikre, at borgere får den hjælp og støtte, de har behov for.

Desværre mener over en fjerdedel af Selveje Danmarks medlemmer på det sociale område, at Socialtilsynet ’slet ikke’ eller ’ikke i særlig grad’ bidrager til kvaliteten på deres tilbud. Det skyldes især tilsynets manglende tilpasning til tilbudstypen, de tilsynsførendes kendskab til tilbudstyperne samt forskellige og ofte modsatrettede krav fra forskellige tilsyn.

I Selveje Danmark har vi tre bud på, hvordan man imødekommer udfordringerne.

1) Kvalitetsmodellen skal tilpasses målgruppen

Kvalitetsmodellen angiver hvilke forhold, Socialtilsynet skal belyse og vurdere for at understøtte tilsynets faglige vurderinger af tilbuddet. I dag findes der én kvalitetsmodel målrettet plejefamilier og én kvalitetsmodel målrettet sociale tilbud. Sidstnævnte anvendes på en bred række af sociale tilbud. Det er lige fra botilbud, børne- og ungehjem, krisecentre til alkohol- og misbrugsbehandlingsleverandører.

Det betyder, at tilsynet vurderer tilbuddet med udgangspunkt i de samme kvalitetskrav uafhængig af, om tilbuddet er et krisecenter eller et børne- og ungehjem. Nogle tilbud vurderes dermed ud fra kvalitetskrav, der slet ikke er relevante for tilbuddet og tilbuddets målgruppe. Eller omvendt mangler der en vurdering af områder, der kunne have relevans for tilbuddets kvalitet.

For eksempel vurderes ambulant alkoholbehandling ud fra et kriterium som ’uddannelse og beskæftigelse’, på trods af at det kun er relevant for en mindre del af patienterne i den ambulante behandling, hvor mange har både uddannelse og fast arbejde.

Tilsynets fokus er også en udfordring på krisecentre, hvor tilsynet ikke skal – og derfor ikke altid er, nysgerrig på, hvorvidt der er voldsfaglighed på krisecentret. Det på trods af, at voldsfaglighed er essentielt, hvis man skal lykkes med at hjælpe dybt traumatiserede personer, der har været udsat for vold.

På Social- og Boligstyrelsens hjemmeside beskrives det, at plejefamilier adskiller sig fra sociale tilbud, hvorfor der er udarbejdet to kvalitetsmodeller. Vi vil argumentere for, at der også er væsentlige forskelle på tværs at sociale tilbud som for eksempel tilbud, der driver ambulant alkoholbehandling, krisecentre og børne- og ungehjem. Derfor vil vi anbefale, at kvalitetsmodellen til sociale tilbud videreudvikles, så den i højere grad har målgruppen for øje.

2) Tilsynsførende skal have de rette kompetencer

Forskelligheden i de sociale tilbuds målgrupper og faglige fokus giver, sammenholdt med kvalitetsmodellens brede sigte, udfordringer i praksis.

I Selveje Danmarks medlemsundersøgelse er der 32 procent af tilbuddene, der ‘ikke i særlig grad’ eller ‘slet ikke’ mener, at tilsynet bidrager med at sikre tilbuddets kvalitet. Respondenterne begrunder det blandt andet med, at tilsynsførende ofte mangler den nødvendige specialiserede faglighed for at kunne føre et kvalificeret og fagligt relevant tilsyn.

Det underbygges af Social- og Boligstyrelsens nylige årsrapport om de fem socialtilsyns virksomhed, hvor mellem 17 og 25 procent af de næsten 2.000 adspurgte tilbud ’slet ikke’ eller kun ‘i mindre grad’ mener, at socialtilsynet bidrager med udvikling af tilbuddets kvalitet.

Rapporten peger ligeledes på en uens praksis i socialtilsynet samt manglende specialiserede kompetencer hos tilsynsførende. 20 procent af tilsynskonsulenterne udtrykker selv, at de ‘slet ikke’ eller i ‘mindre grad’ får den nødvendige kompetenceudvikling.

I Selveje Danmarks undersøgelse udtrykker tilbuddene en frustration over, at nogle af tilsynskonsulenterne mangler kendskab til området, de fører tilsyn med, og at det udmønter sig i mangel på ensartethed. Det vil sige: Hvad der godkendes af Socialtilsyn A godkendes ikke nødvendigvis af Socialtilsyn B.

Det er helt afgørende, at de tilsynsførende klædes ordentlig på og løbende opkvalificeres, så de er opdateret i forhold til den nyeste forskning, viden og praksis på området – specifikt målrettet de enkelte målgrupper. Det vil understøtte et lærende tilsyn, hvor tilsynsførende dels sikrer dels kan være med til at løfte tilbuddets kvalitet.

Derfor anbefaler vi i Selveje Danmark, at man afsætter flere ressourcer til opkvalificering af tilsynsførende samt en bedre koordinering på tværs af socialtilsynene, så der sikres en ensartet praksis på tværs af kommunegrænser.

3) Praksis skal ensartes

Udover udfordringerne med uens praksis på tværs af socialtilsynene, er der også store udfordringer på tværs af de tilsyn, der kommer på besøg ude hos tilbuddene, for eksempel mellem arbejdstilsynet, brandtilsynet og socialtilsynet.

I dag er det tilbuddene selv, der skal håndtere de forskelligrettede krav fra de forskellige tilsyn. Det bruges der selvsagt meget tid og mange ressourcer på. Det fremgår blandt andet af en rapport fra Ankestyrelsen, hvor ledere af botilbud beskriver udfordringer med modsatrettede krav fra forskellige tilsyn. Lederne beskriver, at de selv skal løse dilemmaerne uden at kunne få vejledning fra en instans, der kan veje de forskellige hensyn i forhold til hinanden.

Selveje Danmark anbefaler derfor, at man nedsætter en arbejdsgruppe fra praksis, der kan pege på de steder, hvor der er uens praksis mellem tilsynene, og fagligt afveje forholdet imellem dem. Det kunne for eksempel tage form af et katalog, der tegner en retning for afvejningen.

I Selveje Danmark ser vi derfor et stort forbedringspotentiale, fordi tilsyn, når det fungerer, opleves som lærerigt og vigtigt. Men en mulig reform af socialtilsynet bør understøtte, at tilsynet målrettes de forskellige sociale tilbud, og at tilsynsførende oplever sig klædt ordentlig på til at løse deres tilsynsopgave, så tilbuddene – og i sidste ende borgerne – oplever, at tilsynet er med til at løfte, udfordre og forbedre kvaliteten af de sociale tilbuds indsatser.

For at læse artiklen i sin helhed – klik her.