03
apr 2025
Der er ny ansøgningspulje i regi af Social- og Boligstyrelsen. Puljen har til formål at sikre udbredelsen af gratis landsdækkende behandlingstilbud til børn og unge under 25 år, som er belastede af en opvækst i familier med stof- eller alkoholproblemer.
Praktisk information
- Ansøgerkredsen er kommuner, private, selvejende, og frivillige organisationer, eventuelt i samarbejde mellem flere parter.
- Målgruppen er børn og unge under 25 år, der er belastede af en opvækst i familier med stof- eller alkoholproblemer, herunder børn og unge, som har mistet en eller begge forældre.
- Midlerne anvendes i perioden 1. september 2025 til 31. august 2028.
- Der er afsat i alt 243,3 mio. kr. til ansøgningspuljen.
- Midlerne kan anvendes til gratis rådgivnings- og samtaletilbud til børn og unge. Det kan både være individuelle- og gruppeforløb. Der kan også anvendes midler til forsamtalen.
Der kan søges om støtte fra ansøgningspuljen til lønudgifter til projektleder, fagprofessionelle, supervision og aktiviteter som led i behandlingen, formidling i forbindelse med rekruttering af børn og unge, lokaler, indretning og forplejning i forbindelse med tilbuddene. Der kan søges midler til transport for behandlere, i det omfang det indgår som led i ”satellittilbud”.
- Social- og Boligstyrelsen afholder et virtuelt informationsmøde om ansøgningspuljen d. 9. april 2025 kl. 10:00-10:45 via Zoom.
Læs mere om puljen – klik her.