Med Dansk Patientsikkerhedsdatabase Årsberetning 2024 offentliggør Styrelsen for Patientsikkerhed for sidste gang tal for rapporterede utilsigtede hændelser i det danske sundhedsvæsen. Fra maj 2025 overtager Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK) driften af databasen og det nationale ansvar for rapporteringsordningen.
Baggrund
Formålet med rapportering af UTH er at skabe læring og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet, og i dag er rapporteringsordningen for utilsigtede hændelser et centralt omdrejningspunkt for arbejdet med patientsikkerhed i det danske sundhedsvæsen.
Opsummering af årsberetningen
Det samlede antal rapporterede UTH er steget fra næsten 300.000 til næsten 490.000 i perioden 2020-2024. Stigningen dækker over et stigende antal samlerapporterede hændelser, mens der er i alt færre individuelt rapporterede hændelser i 2024 end i 2020.
Antallet af UTH rapporteret fra hhv. Hospital, Andet regionalt og Privathospital og hospice er stort set uændret over tid, mens der er sket et fald i individuelt rapporterede hændelser i kommunerne. Der er forskel på, hvilke typer af UTH der forekommer hyppigst på forskellige typer af behandlingssteder, og hvor alvorlige de er. Det er ikke nødvendigvis de typer af UTH, der rapporteres hyppigst, som omfatter de mest alvorlige hændelser.
Læs hele årsberetningen – klik her.