Styrk samarbejdet mellem kommune og boform

Temadagen giver et indblik i Social- og Boligstyrelsens faglige anbefalinger til samarbejdet mellem § 110- boformer og social myndighed. Desuden vil lovgivningen på området og Housing First-tilgangen blive præsenteret.

Temadagen har i høj grad fokus på praksis, og som deltager kan man forvente at få inspiration og input til det lokale arbejde, bl.a. via erfaringsudveksling om arbejdsgange og ønsker for de forskellige samarbejdsrelationer mellem borger, social myndighed og boform.

Temadagen er målrettet ledere og medarbejdere fra henholdsvis kommunens sociale myndighedsafdeling og § 110-boformer, som arbejder med udredninger, handleplaner og opholdsplaner.

Det praktiske 
Temadagen holdes 2. september 2024 kl. 9-15.30 i Social- og Boligstyrelsens lokaler i Odense.

Det er gratis at deltage.

Tilmelding skal ske senest 19. august kl. 12 på kamk@sbst.dk. Skriv navn, titel, mailadresse, og hvor du er ansat.

Læs mere - klik her.