Efter et langstrakt forhandlingsforløb kunne regeringen og Dansk Folkeparti tirsdag den 26. marts præsentere en aftale om en kommende sundhedsreform. Gennemførelsen af reformen forudsætter dog et flertal efter det kommende folketingsvalg. Aftalen rummer flere gode elementer men siger ikke noget om fremtidens behandling af borgere med misbrug eller dobbeltdiagnose.
Mangler svar om misbrug og dobbeltdiagnoser
Sundhedsaftalen giver desværre ikke svar på fremtidens behandlingen af borgere med misbrug eller dobbeltdiagnose. Af aftalen fremgår det blot, at de 21 sundhedsfællesskaber "skal være den bro mellem kommune og behandlingspsykiatri, der har manglet. Herudover skal der være fokus på, at mennesker med dobbeltbelastning oplever en helhedsorienteret indsats." Hvordan den opgave skal gribes an, så borgerne ikke bliver ved med at falde mellem to stole, står ikke klart. Regeringen henviser til oprettelsen af sundhedsfællesskaber med kommunale repræsentanter som svar i den forbindelse.
Regeringen lancerede ellers ved årsskiftet 2017/2018 et initiativ, hvor behandling af patienter med misbrug og psykisk lidelse skulle samles i regionerne. Det forslag er af flere grunde, herunder regionernes nedlæggelse, taget af bordet. Af regeringens Psykiatriplan II fra efteråret fremgår det, at regeringen vil oprette kompetencecentre for behandling af mennesker, der kæmper med både psykisk lidelse og misbrug. Kompetencecentrene er dog ikke nævnt i den nye sundhedaftale, og det er uvist hvilken rolle de måtte få.
Selveje Danmark efterspørger derfor konkrete svar på, hvad der skal ske med behandlingen af misbrugere og dobbeltdiagnosticerede, der alt for længe er faldet mellem flere stole.
Indførsel af faglige standarder for sundhedsfaglige indsatser i socialpsykiatriske tilbud
Sundhedsaftalen kaster ikke meget lys over, hvordan aftalepartierne vil løse den manglende sammenhæng mellem kommuner og behandlingspsykiatri, som især rammer borgere og dernæst personalet på socialpsykiatriske botilbud, når borgerne ikke får tilstrækkelig hjælp.
Aftaleparterne er dog enige om at indføre nye faglige kvalitetsstandarder på områder, hvor kommunerne i dag enten varetager opgaven eller dele af opgaven med henblik på at styrke og ensarte kvaliteten i opgaveløsningen, herunder også det socialpsykiatriske område. Standarderne udvikles gradvist og vil starte med følgende områder:
- Kommunernes rammesættende og borgerrettede forebyggelsestilbud.
- Generelle forebyggelses- og rehabiliteringstilbud til borgere i risiko for udvikling af kronisk sygdom, fx KOL og diabetes.
- Diagnosespecifikke rehabiliteringstilbud, fx til borgere med kræft eller erhvervet hjerneskade.
- Sundhedsfaglige indsatser i kommunale socialpsykiatriske tilbud.
For hvert område bliver der udviklet en faglig standard, som stiller krav til en specifik opgavevaretagelse, herunder kompetencer, befolkningsgrundlag, organisering mv., når opgaven varetages i det nære sundhedsvæsen. Standarderne kan også omfatte krav til rådgivning og sparring fra almen praksis og sygehuse. Det gælder også i forhold til de socialpsykiatriske tilbud, hvor Sundhedsstyrelsen får til opgave at udarbejde faglige standarder for den sundhedsfaglige indsats.
Øvrige initiativer i sundhedsaftalen
Her følger en hurtig gennemgang af nogle af de væsentligste elementer i aftalen for velfærdsleverandører:
Nye intensive sengepladser i psykiatrien
Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at styrke indsatsen for de mest syge psykiatriske patienter og øge sengekapaciteten i psykiatrien ved at afsætte 60 mio. kr. årligt fra 2021 til oprettelsen af nye intensive sengepladser i psykiatrien frem for opgradering af eksisterende senge. Prioriteringen kommer oveni aftalen om finansloven for 2019, hvor regeringen og Dansk Folkeparti afsatte 70 mio. kr. årligt til opgradering af sengepladser i voksenpsykiatrien til intensive sengepladser.
Udbygning af behandlingskapacitet og -overgange i psykiatrisk speciallægepraksis for børn og unge
Der afsættes 30 millioner kroner årligt fra 2021 til oprettelse af flere ydernumre for privatpraktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatrien.
Der afsættes 10 millioner kroner årligt fra 2020 til særlige indsatser for sårbare unge mellem 17 og 20 år for at sikre sammenhængende forløb i overgangen fra børne- og ungepsykiatrien til voksenpsykiatrien.
Oplysningspligt om alternativt behandlingssted
Aftaleparterne er enige om at udvide patientrettighederne, så sygehuse fremover har pligt til at oplyse om alternativt behandlingssted, som kan tilbyde hurtigere behandling, såfremt sygehuset ikke selv har mulighed for at tilbyde behandling inden for 30 dage. Sygehuset skal således oplyse navn på et konkret alternativt behandlingssted – enten andet sted i den offentlige sektor eller på privat aftalesygehus.
Initiativ til at skaffe flere social- og sundhedsassistenter og -hjælpere
Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at der som led i arbejdet med de nye videreuddannelser inden for psykiatri og demens også ses på muligheden for en ny specialiseringsvej for social- og sundhedsassistenter inden for palliation. Der afsættes 0,1 mio. kr. i 2019 og herefter 2 mio. kr. årligt fra 2020 og frem med henblik på i endnu højere grad at styrke karrierevejene for fremtidens social- og sundhedsassistenter.
Styrkede patientrettigheder
Aftaleparterne vil styrke patientrettighederne gennem en række initiativer, herunder:
Bedre støtte og vejledning
- En ny patientrettighedslov, der skal give overblik over rettigheder
- Et nyt fælles patientvejleder-telefonnummer
Sikring af at patientrettighederne overholdes i hele landet
- Sundheds- og Ældreministeriet vil udbygge vejledningen om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning og information til henviste patienter
- Ved at undersøge potentielle barrierer skal det sikres, at borgere ikke forhindres i at vælge sygehus uden for egen region
- Den nye myndighed Sundhedsvæsen Danmark pålægges løbende at følge op på, om patientrettighederne implementeres i hele landet
Oplysningspligt om alternativt behandlingssted
- Sygehuse har fremover pligt til at oplyse om alternativt behandlingssted, som kan tilbyde hurtigere behandling, hvis sygehuset ikke selv har mulighed for at tilbyde behandling inden for 30 dage
Udbredelse af patientrettigheder til speciallægeområdet
- Der igangsættes derfor et udvalgsarbejde, der skal kigge på udformningen af patientrettigheder på speciallægeområdet. Der skal være fokus på at sikre en bedre fordeling af speciallæger i hele Danmark
Læs sundhedsaftalen Et stærkere sundhedsvæsen - tættere på dig - klik her.