Kommuner, private og selvejende organisationer på ældreområdet kan søge om et forløb med Sundhedsstyrelsens demensrejsehold, med fokus på at nedbringe brugen af antipsykotisk medicin i ældreplejen.
Demensrejseholdsforløbet bidrager til at nedbringe anvendelsen af antipsykotisk medicin til mennesker, der bor på plejecenter eller modtager hjemmepleje samt øge medarbejdernes kompetencer. Dette foregår gennem et praksisnært læringsforløb på den enkelte plejeenhed.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 2. oktober 2020 kl. 12.00.
Den primære målgruppe for demensrejseholdsforløbene er de medarbejdere, der er centrale videnspersoner i plejen og omsorgen af ældre borgere med demens.
Hver plejeenhed kan i gennemsnit forvente at modtage 60.000 kr. pr. deltagende læringsgruppe som tilskud til primært vikardækning og andre indsatsrelaterede udgifter.
Opstart vil foregå forskudt og de første forløb starter første halvdel af 2021. I ansøgningsskemaet skal ansøger prioritere på hvilke tidspunkter, ansøger ønsker et demensrejseholdsforløb.