Debatindlægget blev bragt i Altinget den 4. december 2024.
Selveje Danmark: Takstloft på krisecentre kan i sidste ende gå ud over de voldudsatte og deres børn
Vold findes i alle samfundslag, derfor kan alle risikere at ende med en partner, der er voldsudøver.
Af samme årsag er mennesker på krisecentre også meget forskellige.
Nogle mennesker kommer til krisecenter med børn, andre kommer helt uden børn. Nogle har store sociale udfordringer eller et aktivt misbrug, andre har ikke. Der er nogle, der er udsat for store sikkerhedstrusler og andre for mindre.
Taksten på krisecentre skal derfor afspejle den forskellighed, som mennesker på krisecentre repræsenterer – ellers kommer vi alt for ofte til at ramme ved siden af.
Det risikerer at gå udover kvaliteten, de voldsudsatte og de voldsudsattes børn.
Skal afspejle de udsattes behov
Regeringen og KL har i økonomiaftalen for 2024 aftalt at indføre et takstloft på krisecentre.
Vi venter fortsat på, hvordan den del af aftalen skal udmøntes i praksis.
Men et fast takstloft vil begrænse krisecentrenes muligheder for at tilbyde målrettet og kvalificeret hjælp til dem, der har allermest brug for det.
Et fast takstloft er en kortsigtet løsning på kommunernes ønske om mere styring på området med selvhenvenderprincip.
En løsning, der i sidste ende kan betyde, at personer, der har været udsat for vold, risikerer ikke at få brudt med voldens cirkel og få etableret et værdigt liv efter endt krisecenterophold.
Hvis vi ønsker at gøre en reel forskel for de personer, der opholder sig på krisecentre, og samtidig indføre et takstloft, skal det være et differentieret takstloft.
Et differentieret takstloft kan illustreres som en trappe, hvor man kan lægge på eller trække fra afhængigt af menneskets behov for hjælp og deres omstændigheder.
Lad mig komme med et par eksempler på, hvad en sådan model blandt andet skal tage højde for.
Tag hensyn til voldsudsatte børn
Det er i dag kun voksne mennesker, der indskrives på krisecentre. Det betyder, at et krisecenter, der tager imod de børn, der måtte komme med den voksne, ikke kan få økonomi til at hjælpe børnene.
Analyser viser, at børn, der har været udsat for enten direkte eller indirekte vold, er i øget risiko for at ende i udsathed.
Krisecentre har en enestående mulighed for at hjælpe børnene og forebygge udsathed på længere sigt. Derfor bør et krisecenter kunne lægge ekstra til deres takst, hvis der er medfølgende børn.
Tilsvarende bør der stilles krav til, at børn på krisecenter får tilbudt kvalificeret voldsfaglig støtte, imens de har ophold på krisecenter.
Der findes flere specialiserede krisecentre i Danmark, som hjælper personer, der ikke kan være på "almindelige krisecentre".
Målgruppen kan være personer, der har et misbrug, prostituerer sig selv eller har en psykisk sygdom.
De har nogle særlige behov og har brug for en specialiseret faglig indsats – for eksempel en særlig voldsfaglighed, mulighed for psykologtimer og lignende.
Det kræver i mange tilfælde også ekstra personaleressourcer.
Fair takst kræver differentiering
Der er stor forskel på de forskellige krisecentre rundt omkring i landet. Både størrelsesmæssigt, ejerformmæssigt og geografisk.
Nogle krisecentre ejer selv deres bygninger, og nogle lejer dem. Nogle krisecentre er placeret centralt i byerne, andre er placeret på landet. Nogle krisecentre kan grundet deres størrelse have stordriftsfordele, som mindre krisecentre ikke har.
Diversitet blandt tilbuddene er afgørende for, at vi kan hjælpe den brede målgruppe.
For at sikre en fair takst bør taksten tage højde for, hvor i landet krisecentret er beliggende samt krisecentrets ejerskab.
For at undgå misbrug bør man opstille fleksible krav til, hvor stor en andel af budgettet, der maksimalt må anvendes til henholdsvis lønninger og lokaleudgifter.
Hvis vi skal sikre et succesfuldt takstloft på krisecentre, skal vi have et differentieret takstloft, der tager højde for menneskers forskelligheder, ellers taber vi de mennesker i størst udsathed på gulvet.