Det danske velfærdssamfund er bygget på et stærkt fundament: Lige muligheder for alle og et sikkerhedsnet for dem, der har mest brug for det. Men i dag oplever alt for mange mennesker, at hjælpen ikke kommer, når den er nødvendig. Ventetid er ikke længere undtagelsen – den er blevet et grundvilkår. Og når hjælpen kommer for sent, vokser problemerne både menneskeligt og økonomisk.
Derfor sætter vi nu fokus på behovet for et velfærdssamfund, hvor mennesket er i centrum.
Tid er ikke bare en ressource – det er afgørende for kvaliteten af den indsats, der gives. Når forebyggelse udskydes, bliver problemer større. Når mennesker venter for længe, kan konsekvenserne følge dem resten af livet.
Fem principper for et velfærdssamfund med tid til mennesker
Selveje Danmark peger på fem principper, som bør være bærende for udviklingen af vores velfærdssamfund:
Stærke rammer er en forudsætning
Rettidighed forudsætter stærke og bæredygtige rammer for de aktører, der hver dag leverer specialiserede indsatser. Derfor arbejder vi for bedre rammevilkår, herunder større økonomisk gennemsigtighed, mere forudsigelig adgang til finansiering og et reelt frit valg for borgerne.
Uden stabile og gennemsigtige vilkår svækkes både kapacitet, kvalitet og udvikling. Skal hjælpen gives rettidigt og med høj faglighed, kræver det et system, hvor de sociale tilbud har klare, rimelige og bæredygtige rammer at arbejde indenfor.
Politiske anbefalinger til et velfærdssamfund med plads til mennesker
Vi har uddybet vores anbefalinger og forslag i en række politiske notater på tværs af vores områder:
For mennesker på det specialiserede socialområde
For ældre og mennesker med behov for lindring
For mennesker med behov for særligt tilrettelagt uddannelse eller beskæftigelsestilbud