Tilmeld dig netværk om nye organiseringsformer i ældreplejen

Sundhedsstyrelsen har netop åbnet for tilmelding til en række netværksmøder for ledere og medarbejdere på ældreområdet.

På møderne kan man høre forskellige casehistorier fra kommuner, der arbejder med nogle af de nye organiseringsformer, og der vil være mulighed for at udveksle idéer og sparre med andre om udfordringer og løsninger i hverdagen.

Praktisk information
Der etableres ét netværk i Østdanmark og ét i Vestdanmark. Der afholdes 4 fysiske netværksmøder i hvert netværk i perioden fra oktober-december 2023, som alle ligger fra kl. 13-16. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at man kan deltage i alle 4 møder.

Det er gratis at deltage i netværksmøderne, men kræver tilmelding. Der er tilmeldingsfrist d. 19. september.

Læs mere om netværket – klik her.

Online informationsmøde
Sundhedsstyrelsen afholder i september en række online intromøder, hvor du kan høre mere om netværkene og komme med ønsker til, hvilke konkrete temaer netværkene skal have fokus på.

Tilmeld dig online intromøde – klik her.