Traumebevidste tilgange kan gøre en positiv forskel for traumeudsatte børn og unge, men der er behov for mere forskning. Det vurderer VIVE i en ny rapport, og peger samtidig på syv principper en traumebevidst tilgang bør indeholde.
De seneste 20 år er der kommet en øget opmærksomhed på behovet for at imødegå den omfattende byrde, som uidentificerede og ubehandlede traumer hos børn og unge medfører. I en række lande har det ført til, at man på forskellige områder er begyndt at arbejde ud fra det, der kaldes traumebevidst tilgang, som især er udviklet i USA og Storbritannien.
For at give inspiration til, hvordan man også i Danmark kan arbejde med tilgangen, har VIVE i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen foretaget en vidensafdækning af emnet, baseret på international litteratur og analyser af skandinaviske eksperters viden og praksiserfaringer.
Hvad er en traumebevidste tilgang?
Det er ikke én metode, men en overordnet tilgang, der indebærer, at man søger at identificere børn og unge, som har været udsat for traumer og understøtte, at de kommer sig, blandt andet gennem pædagogiske psykosociale tiltag. Samtidig er der fokus på at forebygge såkaldt traumevandring fra omsorgspersoner til børn og unge og omvendt.
Syv kerneelementer
Rapporten identificerer syv kerneelementer, der bør indgå ved udbredelse af traumebevidste tilgang i en dansk kontekst:
- Screening
- Udredning
- Videns- og kompetenceopbygning
- Resiliens og beskyttende faktorer
- Forældres og omsorgspersoners traumer
- Tværgående samarbejde
- Sekundær traumatisering