En ny undersøgelse fra VIVE viser, at unge med både psykisk lidelse og misbrug har et forholdsvis stort forbrug af indsatser og ydelser på tværs af velfærdssystemets forskellige sektorer, og mange har haft kontakt til systemet allerede fra barndommen.
Unge med dobbeltdiagnoser er langt oftere end andre unge i kontakt med sundhedsvæsenet, socialområdet, beskæftigelsesområdet og kriminalforsorgen, hvorfor de i langt højere grad benytter velfærdsydelserne.
Helt konkret er den gennemsnitlige bruttoudgift til indsatser og ydelser på tværs af velfærdssystemets sektorer 251.238 kroner om året pr. ung med dobbeltdiagnose (2022-priser). Fraregnes den skat, som de unge betaler (inklusive skat af overførselsindkomst), er nettoudgiften på 213.051 kroner.
Tallene siger noget om, at de unge trækker på mange ressourcer i velfærdssamfundet, men de kæmper også med komplekse problemstillinger, hvor de har brug for støtte på mange forskellige fronter, og derfor er det ikke overraskende beløb.
Til sammenligning er de gennemsnitlige bruttoudgifter 150.818 kroner pr. person om året i gruppen af unge med en psykisk lidelse uden et misbrug, og 125.424 kroner pr. person om året i gruppen af unge med et misbrug uden en psykisk lidelse. For en ung, der hverken er registreret med en psykisk lidelse eller et misbrug, udgør bruttoudgifter 52.727 kroner om året, hvoraf SU’en er størstedelen.
Tidlig kontakt med velfærdssystemet
Mange af de unge har allerede siden barndommen og ungdommen haft kontakt med forskellige dele af velfærdssystemet. Dette har ofte været i forhold til behandlinger og indlæggelser i psykiatrien, men der er også en del af de unge, der først har været i kontakt med anbringelsessystemet eller har modtaget øvrige kommunale foranstaltninger.
Undersøgelsen viser også, at blot ca. 16 procent af de unge med både en psykisk lidelse og et misbrug modtager individuel social støtte efter servicelovens paragraf 85. Denne støtte kan ellers netop anvendes til at give de unge social og praktisk støtte samt understøtte deres kontakt med og brug af indsatser i det øvrige velfærdssystem.