03
feb 2022
Det er med stor fornøjelse, at Selveje Danmark kan byde Dania velkommen som medlem.
Dania er både et botilbud og et dagcenter for personer med en længerevarende sindslidelse. Danias hovedopgaver er at yde støtte og omsorg for de enkelte beboere og dagcenterbrugere, således at den enkelte kan bevare, fastholde og udvikle egne ressourcer og derved skabe mulighed for personlig udvikling og rehabilitering. At blive set, hørt, respekteret og være en del af fællesskabet gælder for alle, der har deres gang på Dania.
Fra sekretariatet skal lyde et varmt velkommen. Vi glæder os til samarbejdet!