Velkommen til Isbryderen og Hellebro


Det er med stor fornøjelse, at Selveje Danmark kan byde Isbryderen og Hellebro velkomne som medlemmer.

 

Isbryderen
Den selvejende institution behandlings- og specialundervisningstilbuddet Isbryderen blev grundlagt i 2001. Visionen for Isbryderen er at skabe et supplement eller et alternativ til de kommunale specialundervisningstilbud for de elever, der ikke kan rummes i det almene skolesystem.

Isbryderens undervisnings- og behandlingstilbud er et helhedstilbud, hvor der sættes ind alle de steder, hvor det er relevant. Målet er, at eleverne enten tilbagesluses til mindre indgribende tilbud end dagbehandling eller tilbage til almenskolen igen. Andre elever fortsætter deres grundskoleforløb hos Isbryderen, eller de kommer op til folkeskolens afgangsprøver efter endt skolegang i Isbryderens regi.

Isbryderen består af tre skoler på Amager i København med forskellige alders- og målgrupper.

For at læse mere om Isbryderen – klik her.

 

Hellebro
Hellebro er et helle for unge hjemløse med værested, herberg og udslusningsboliger. Samtidig er Hellebro også en non-profit privat velgørende forening. Formålet er, at hjælpeorganisationer, frivillige, brugerne og offentlige hjælpeinstanser sammen skaber en platform, hvor unge uden fast ståsted eller hjemløse på Hellebro kan få hjælp.

Hellebro er i dag med over 120 faste unge brugere i en skøn anti-radikal blanding, en strikt non-drugs politik, og ikke mindst gode resultater med at skaffe de unge i job, skole og bolig, et reelt alternativ for helt almindelige unge mennesker, der ikke hører til på de traditionelle herberger.

Hellebro drives i et tæt samarbejde mellem 30 frivillige, et beboerråd, ledelsen, bestyrelsen og et advisory board. 

For at læse mere om Hellebro – klik her.

 

Fra sekretariatet skal lyde et varmt velkommen til Isbryderen og Hellebro. Vi glæder os til samarbejdet!

©2026 selveje.dk All Rights Reserved