Det er med stor fornøjelse, at Selveje Danmark kan byde Yusras Køkken velkommen som medlem.
Yusras Køkken er en socialøkonomisk cateringvirksomhed, der laver lækre kvalitetsretter fra det levantinske og arabiske køkken. Samtidig fungerer de som indgang til arbejdsmarkedet for mennesker med flygtningebaggrund, som har haft svært ved at få indpas på det danske arbejdsmarked. Her styrker de flygtninge med fysiske eller psykiske udfordringer ved at tilbyde fleksjob i et køkken, hvor arbejdskulturen er præget af gensidig respekt, kreativitet og samarbejde.
Yusras Køkken kan således også findes under Selveje Produkter på vores hjemmeside – klik her
Yusras Køkken afholder desuden en pop-up dinner torsdag d. 21. november, hvor du er velkommen.
Find menu og billetter – klik her
Fra sekretariatet skal lyde et varmt velkommen. Vi glæder os til samarbejdet!