Debatindlægget blev bragt i Socialmonitor d. 12. september 2024.
Debat: Kære Sophie, disse 4 ting skal på plads, inden vi kan løfte velfærden
Lige nu er der også en gylden mulighed for at sikre bedre rammer for de mennesker, der har allermest brug for det, skriver Tony Bech fra Dansk Erhverv og Jon Krog fra Selveje Danmark til den nye socialminister.
Kære Sophie, velkommen til som social- og boligminister.
Du har fået det vigtige hverv som socialminister i et travlt politisk efterår, hvor flere centrale elementer fra regeringsgrundlaget skal omdannes til politiske aftaler. Det gælder blandt andet en grundfinansiering af civilsamfundet og en værdighedsreform for de allermest udsatte.
Men der ligger også en anden helt central opgave på dit bord – nemlig den politiske rammeaftale for det specialiserede socialområde.
Den ser vi frem til at gå i dialog med dig om. Det er nemlig afgørende, at den nye rammeaftale sikrer en faglig og økonomisk bæredygtig udvikling af det specialiserede socialområde. Ellers kan det ende med at blive rigtigt dyrt – både menneskeligt og økonomisk.
I Dansk Erhverv og Selveje Danmark er det helt afgørende, at vi starter dialogen det rigtige sted. Derfor kalder vi på fire forhold, vi skal have på plads, så vi sammen kan løfte velfærden i Danmark.
1. Vi skal have den rette viden
Vi skal stå på et solidt vidensfundament, når sporene til en ny struktur på det specialiserede socialområde lægges.
Udgifterne til det specialiserede socialområde har været stigende, men årsagerne til udgiftsstigningen har desværre ikke fået så meget opmærksomhed – det gør, at præmissen for diskussionen bliver skævvredet.
Tranæs-udvalget konkluderer selv, at de ikke kender årsagerne til udgiftsstigningen.
Vi vil derfor opfordre ministeren til at kigge på det samlede udgiftsbillede på socialområdet, og på de videnshuller der er, før vi diskuterer strukturelle ændringer.
2. Vi skal kunne sammenligne tilbud
Den politiske rammeaftale lægger op til en grundlæggende ændring af strukturen på det specialiserede socialområde – med indførelsen af en ny takstmodel.
I Selveje Danmark og Dansk Erhverv anerkender vi, at der er udfordringer med den nuværende model. I dag har vi for eksempel ikke et reelt sammenligningsgrundlag mellem tilbudstyper.
I dag er der krav om årsregnskaber på enhedsniveau for de ikke-offentlige aktører. Det betyder, at alle udgifter – også de langsigtede udgifter som it-udvikling, HR-ledelse og ejendomsudgifter – er medregnet. Omvendt stilles der ikke krav om årsregnskaber til de kommunale tilbud. Vi ved med andre ord ikke, hvad de kommunale takster dækker, eller ikke dækker, over.
Så når vi i dag sammenligner takster på tværs af ejerskabsformer, sammenligner vi æbler og pærer.
I stedet for at udvikle en helt ny takstmodel bør første skridt være at sikre, at den eksisterende model fungerer. Her er økonomisk gennemsigtighed en helt central forudsætning – ellers er sammenlignelighed en umulighed.
3. Vi skal sikre, at borgeren får det rette tilbud
Retorikken omkring de stigende udgifter på det specialisocialområde er i dag blevet alt for hård. Og den rammer helt ved siden af, når udgangspunktet for samtalen bliver, at borgerne er (for) dyre.
Tranæs-udvalget har afdækket, at antallet af borgere med flere samtidige udfordringer er stigende. Det gælder for eksempel antallet af borgere, der både har en udviklingshæmning og en autismediagnose, som er steget med 35 procent, ligesom autismediagnoser i sammenhæng med andre psykiatriske diagnoser er steget med 69 procent fra 2015 til 2020. Det er særligt komplekse borgerforløb, som kræver særlige indsatser.
Det kalder på tidligere og forebyggende indsatser og en styrket visitation, så vi sikrer det rigtige match mellem borger og indsats. Det vil både have store menneskelige gevinster, men også gavne samfundsøkonomien.
4. Vi skal sætte velfærdsområdet fri
Regeringen har i regeringsgrundlaget bebudet, at den vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie.
»Målet er at bevæge Danmark fra en velfærdsstat til et velfærdssamfund med langt mere lokal frihed, ansvar og engagement, og hvor borgeren sættes før systemet,« hedder det i regeringsgrundlaget fra 2022.
I Dansk Erhverv og Selveje Danmark vil vi gøre vores til at understøtte denne målsætning, og vi mener derfor – ligesom regeringen – at det kalder på et langt tættere samarbejde mellem den offentlige og private sektor, hvor der samtidig sikres en større ligestilling og konkurrence mellem leverandører.
Der er nok at tage fat på, Sophie. Men lige nu er der også en gylden mulighed for at sikre bedre rammer for de mennesker, der har allermest brug for det.
Vi glæder os til samarbejdet.