Alle organisationer står før eller siden over for opgaven med at finde en ny lederkollega. Men hvordan sikrer man den bedste proces – og det rette match?
Selveje Danmark har indgået en fordelsaftale med konsulenthuset CareMatch, som i over 18 år har specialiseret sig i rekruttering af ledere og specialister samt udvikling af teams, ledelse og organisationer inden for skole-, social- og sundhedsområdet.
Sammen med CareMatch inviterer vi til et spændende webinar, hvor vi gennemgår både teori og praksis bag en effektiv rekrutteringsproces. Vi dykker ned i de væsentligste do’s and don’ts, og giver mulighed for at stille spørgsmål til CareMatch’ erfaringer med rekrutteringens mange facetter.
Deltag og få konkrete værktøjer til at sikre den bedst mulige ansættelse af jeres næste lederkollega!
Praktiske informationer
- Dato og tid: Den 28. april kl. 13.00-14.00.
- Sted: Online - Teams.
- Pris: Gratis (Webinaret er kun for medlemmer af Selveje Danmark).
- Tilmelding: Tilmelding til webinaret skal ske på tilmelding@selveje.dk. Ved tilmelding bedes du oplyse deltagernes fulde navn, samt mail. I vil modtage en indkaldelse i kalenderen, når I bliver tilmeldt.