Regeringen nedsatte i december 2019 en Ydelseskommission til at gentænke hele kontanthjælpssystemet. Nu præsenterer Kommissionen sine anbefalinger til et enkelt og mere gennemskueligt kontanthjælpssystem.
Det har blandt andet været en bunden opgave for kommissionen at finde en afløser for kontanthjælpsloftet, uden at det bliver muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang. Kommissionen har også skullet finde en balance mellem, at børn skal kunne vokse op under rimelige forhold, og at der skal være en gevinst for deres forældre ved at tage et arbejde.
Ydelseskommissionens anbefalinger kan beskrives under fem overordnede træk:
1. Et enkelt og gennemskueligt system, som giver borgeren økonomisk sikkerhed om sin økonomi
Ydelseskommissionens anbefaling til et enkelt og gennemskueligt system består i at indføre én kontanthjælpsydelse på to niveauer i form af en grundsats og forhøjet sats baseret på et optjeningsprincip, hvor ordinær beskæftigelse eller uddannelse og opholdstid i riget giver ret til forhøjet sats.
Det betyder samtidig en afskaffelse af blandt andet: Kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen, særlig støtte, aktivitetstillægget for unge under 30 år og særlige satser for unge med visse psykiske lidelser.
2. En mere ensartet levestandard på et rimeligt niveau
For at skabe balance mellem en rimelig levestandard og økonomiske incitamenter til uddannelse, beskæftigelse og forsikring mod arbejdsløshed anbefaler Ydelseskommissioner, at:
SU udgør et pejlemærke for den øvre grænse af grundsatsen.
Fastlæggelsen af den nedre grænse for kontanthjælpsydelsen – grundsatsen – sker med udgangspunkt i et kortsigtet minimumsbudget som pejlemærke.
85% af den overenskomstfastsatte mindsteløn for ufaglærte på HK-området og den maksimale dagpengesats udgør pejlemærker for den øvre grænse af forhøjet sats.
3. Tydelige og positive økonomiske incitamenter til at blive helt eller delvist selvforsørgende
Kommissionen anbefaler, at incitamentet til småjob bliver langt mere enkelt end kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, at det virker mere lige end 225-timersreglen, hvor der er stor forskel på, hvor meget hjælpen reduceres, hvis man ikke lever op til timekravet, og at incitamentet er positivt frem for negativt.
Dette har givet anledning til en anbefaling om, at ydelsesmodtagere på den laveste sats kan beholde hele indkomsten fra de første timers arbejde uden fradrag i kontanthjælpen.
4. Fritidstillæg: Mere lige vilkår for børn
Kommission anbefaler, at børn i alderen nul til 17 år i en familie får ret til et fritidstillæg, som er økonomisk hjælp øremærket børns deltagelse i et almindeligt børne- og ungdomsliv.
Hensigten med tillægget er at give børnene et almindeligt fritidsliv og mulighed for at blive en del af fællesskabet, selvom forældrene ikke er i arbejde.
5. Anbefalingernes samfundsøkonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser af Ydelseskommissionens anbefalinger vurderes samlet set at være udgiftsneutrale. Det betyder, at den finanspolitiske holdbarhed hverken forværres eller forbedres som følge af kommissionens anbefalinger.