Faglig temadag: Hvad vil vi egentlig med børnene?

Faglig temadag:
At have et anliggende. Hvad vil vi egentlig med børnene?

Selveje Danmarks inviterer til faglig temadag med Stefan Hermann, som vil give et aktuelt og udfordrende oplæg om dannelse og trivsel, autoritet og mening i arbejdet med børn og unge.

Med afsæt i aktuelle tendenser i kultur og pædagogik, politik og samfund vil Stefan Hermann tegne et billede af børns vilkår i dag og give bud på, hvordan professionelle aktører og andre kan skabe stærke fællesskaber, håb, deltagelse og udviklingsmuligheder for alle børn - også dem i udsatte positioner.

Oplægget kombinerer samfundsperspektiv og praksisnære pædagogiske eksempler i et skarpt blik på børnenes verden og pædagogikkens status i dag.

Om oplægsholderen
Stefan Hermann er administrerende direktør for LIFE Fonden og tidligere rektor for Københavns Professionshøjskole.

Om Selveje Danmarks faglige temadage
Under overskriften “Faglige temadage” afholder Selveje Danmark målrettede arrangementer, hvor fokus er på kerneopgaven i de forskellige faggrupper. De faglige temadage giver dig som deltager mulighed for at få aktuelle perspektiver, relevant viden og dialog på tværs, så du kan vende hjem med ny inspiration og netværk inden for dit felt.

Praktisk information

Arrangementet er kun for medlemmer af Selveje Danmark.

Faglig temadag i Vestdanmark
Fredag den 18. september 2026 kl. 10-15
Vækstpark for socialøkonomi, Gunnar Clausens Vej 68, 8260 Viby J
For tilmelding - klik her

Faglig temadag i Østdanmark
Fredag den 20. november 2026 kl. 10-15
Selveje Danmark, Børsgade 4, 1215 København K
For tilmelding - klik her

Pris
Prisen for deltagelse i temadagen er kr. 1.000 plus moms.

Frister for til- og afmelding
Tilmelding skal ske senest 7 dage inden arrangementets start.
Afmeldingsfristen er 14 dage før arrangementet. Ved afmelding efter fristen opkræves deltagerbetaling. Hvis tilmelding sker efter afmeldingsfristens udløb, er tilmeldingen bindende og medfører betaling af fuldt deltagergebyr. Ved afmelding bedes du skrive til tilmelding@selveje.dk.

©2026 selveje.dk All Rights Reserved