Selveje Danmarks årsmøde

Selveje Danmark afholder årsdag i september måned hvert år. Årsdagen foregår over to dage.

På årsdagen tager vi aktuelle, relevante politiske og faglige emner op til behandling sammen med eksperter, politikere og fagpersoner.

Vi ser på, hvordan vi kan være med til at skabe engagement, kvalitet og arbejdsglæde i de selvejende organisationer. Og vi forsøger at skabe rum og mulighed for dialog, inspiration og bare god stemning på kryds og tværs mellem deltagerne.

Dagene byder også på en god middag og forrygende underholdning. Tidligere har f.eks. Steffen Brandt stået for den musikalske underholdning.

Undervejs afholder vi også Selveje Danmarks generalforsamling.

Har du spørgsmål eller kommentarer vedr. Selveje Danmarks årsdag, er du altid velkommen til at henvende dig til Selveje Danmarks sekretariat.

Årsdagen henvender sig udelukkende til Selveje Danmarks medlemmer.

Årsmøde 2025

Selveje Danmark inviterer til årets store Årsmøde, som finder sted den 18.-19. september 2025 på Centralværkstedet i Aarhus.

Selveje Danmark har på de sidste årsdage samlet oplægsholderne omkring fælles tematikker

På årsdagen 2025 sætter vi fokus på de selvejende organisationers maskinrum; for selvom vi er selvejende og non-profit, så har vi stadig en butik, der skal drives, og en økonomi der skal passe.

Men hvordan er det muligt at balancere værdier og økonomi, uden at balancen tipper?

Selveje Danmark har søgt at finde inspirerende oplægsholdere med forskellige vinkler på temaets betydning for ledelsen af selvejende organisationer.

Praktisk Information

Dato: 18.-19. september 2025
Sted: Centralværkstedet, Aarhus
Overnatning: Hotel Comwell, beliggende tæt på Centralværkstedets stemningsfulde selskabslokaler.

Målgruppe
Årsmødet henvender sig til bestyrelsesmedlemmer, ledere og medarbejdere i Selveje Danmarks medlemsorganisationer.

Tilmelding og program
For tilmelding, samt se programmet - klik her

©2026 selveje.dk All Rights Reserved