Der er omkring 700 døgninstitutioner og opholdssteder for anbragte børn og unge i Danmark. Heraf er cirka 400 oprettet som selvejende institutioner eller fonde, hvilket betyder, at det er flertallet af disse tilbud, der varetages af det selvejende område. Flere af disse har driftsoverenskomster med kommuner, men mange fungerer på private vilkår.
Selveje Danmark repræsenterer en række selvejende døgntilbud, hvoraf flere er større døgntilbud med en række supplerende ydelser som interne skoler, STU, dagbehandling, efterværn, mm.
Visionen
Selveje Danmark arbejder politisk for, at de selvejende døgntilbud også i fremtiden vil udgøre en stor del af dette område og arbejde for, at selvejets særkende og værdi får det fornødne råderum til netop at udgøre et værdifuldt alternativ til de kommunale døgntilbud. Ligeledes arbejder Selveje Danmark for, at døgntilbud også i fremtiden fremstår som stærke og nødvendige indsatser til vores allermest udsatte børn og unge. Men med prioriteringen af familiepleje som den primære anbringelsesform er mange også selvejende døgntilbud i dette kølvand lukket. Dette sammenholdt med, at kommunerne i langt højere grad end tidligere prioriterer egne kommunale tilbud uden det nødvendigvis er det rigtige tilbud, gør det nødvendigt for Selveje Danmark at arbejde for, at alle udsatte børn og unge får den nødvendige hjælp og støtte uanset, hvor de har adresse, samt at de får den nødvendige hjælp og støtte i et tilbud, der matcher deres behov.
Politiske udfordringer
Selveje Danmark ser følgende politiske udfordringer i forhold til døgntilbudsområdet
Driftsoverenskomst
Mange driftsoverenskomster mellem selvejende døgntilbud og kommunen har over tid udviklet sig til snærende bånd, der hæmmer de selvejende organisationer i deres arbejde og udøvelse af ledelsesretten. En del driftsoverenskomster vurderes desuden til at være på kant med kommunestyrelsesloven § 2, da de er så indgribende, at både bestyrelse og daglig ledelse ikke i tilstrækkeligt omfang har frihed til at praktisere deres ledelsesret i forhold til personale og organisationen. En kommune må nemlig ikke i henhold til kommunestyrelsesloven § 2 udskille en opgave til en selvejende institution og samtidig bevare rådigheden over opgavevaretagelsen ved at have bestemmende indflydelse på institutionen. Dertil kommer, at en række kommuner overstyrer de selvejende organisationer ud over, hvad der er nedfældet driftsoverenskomsterne.
Selveje Danmark foreslår, at:
Afspecialisering
Med prioriteringen af familiepleje som primære anbringelsesform udfordres synet på hvad udsatte børn og unge har behov for. Mange af disse har meget komplekse behov og vanskeligheder, som ikke udelukkende kan tilgodeses i en familieplejeanbringelse. Argumentet her er ofte, at børnene først og fremmest skal have trygge og stabile rammer, og at deres behandlingsbehov bør tilgodeses af andre professionelle, medens de er i familiepleje. Denne læsning er dog på ingen måde en god læsning for alle familieplejeanbragte børn, hvilket vi også ser i et større antal sammenbrud i netop disse anbringelser. Et sammenbrud, der ofte giver disse børn og unge flere nederlag end de måtte have i bagagen i forvejen. Ligeledes udsætter dette også den relevante og rettidige indsats for disse børn og dermed udsætter en positiv udvikling.
Selveje Danmark foreslår, at:
Finansiering
Selveje Danmark arbejder ligeledes for, at selvejende organisationer får lige adgang til puljer på området. Mange puljer herunder satspuljen er ofte målrettet kommunerne og skal søges herigennem. Et af selvejets særkender er netop den korte vej fra tanke til handling, da strukturen i organisationer giver plads til ofte hurtigere beslutningsgange end i kommunerne. Vi ved, at flere satspuljer ikke søges direkte af selvejende organisationer og der bør derfor arbejdes på en lettere adgang til disse puljer.
Selveje Danmark foreslår, at:
Læs mere om Selveje Danmarks holdning til området - klik her.